Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

18 sigtelser: Trafikkontrol i det vestlige Aarhus gav pote igen

En enkelt bilist tog flugten


Landets politikredse gennemfører i denne uge en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser med det formål at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. 

Men Østjyllands Politi tog allerede fredag forskud på indsatsen, da man havde en kontrol i Aarhus Vest. En del af byen, der flere gange i år har været kontroller, da det her står rigtig skidt til med at overholde færdselsloven.

Kontrollen kom der 18 sigtelser ud af - herunder ni klip i kørekort for at køre for hurtigt, overfor rødt og lave ulovlige overhalinger.

Én af dem, der fik klip, var en mand, der forsøgte at køre væk, da han så en patruljebil. For næsen af en civil politibil kørte han over for rødt, og den civile bil kørte efter.

I det næste kryds kørte han også over for rødt, hvorefter han kørte ind til nogle boligblokke og fortsatte flugten til fods. En hurtig betjent fra Aarhus Vest satte efter og fandt ham i en kælder. I bilen blev der fundet en mindre mængde dopingmidler, som bilisten også blev sigtet for. 

To personer blev sigtet for kørsel uden førerret. For den ene af dem var det femte gang, og hans bil blev derfor beslaglagt. Den anden fik også en sigtelse for lov om euforiserende stoffer med hjem, da der blev fundet hash i hans bil. 

En billist kørte overfor rødt lys på Ringvejen. Patruljen fik standset den kvindelige fører, der lugtede kraftig af hash. Hun indrømmede at havde røget hash for nylig og blev sigtet for narkokørsel.

dp


Publiceret: 01. Maj 2017 14:25
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt