Sleep-In Gellerup drives af parret Poul Pablo Nørgaard og Joan Byrsting.
Sleep-In Gellerup drives af parret Poul Pablo Nørgaard og Joan Byrsting.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

49 senge står klar: Fredag åbner nyt hostel i Gellerup

Sleep-In Gellerup er navnet på det nye hostel, som 13. januar slår dørene op på Gudrunsvej 82


City Sleep-In har i en årrække haft til huse i Aarhus C, men som Lokalavisen Aarhus tidligere har fortalt, åbner der endnu et hostel af slagsen på Gudrunsvej 82 i Gellerup. Nu ligger åbningsdagen af Sleep-In Gellerup fast - det bliver allerede 13. januar klokken 13.01-16.

“Der sker en masse nye spændende ting herude, som er værd at være med i. Vi vil være med til at skabe møder mellem mennesker”, fortæller hostellets ejere Joan Byrsting og Poul Pablo Nørgaard i en pressemeddelelse.

På åbningsdagen holder rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), tale og det samme gør direktør for Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017, Rebecca Matthews, samt ejerne af Sleep-In Gellerup, Joan Byrsting og Poul Pablo Nørgaard. Herefter er der åbent hus, hvor der blandt andet kan opleves lokal somalisk mad og underholdning af en gruppe syriske musikere.

Sleep-In Gellerup får 49 senge i lokaler, som tidligere husede en børnehave og sundhedspleje. Sleep-In Gellerup drives af parret Poul Pablo Nørgaard og Joan Byrsting. De har indtil videre planer om at drive hostellet i to år, inden bygningerne er planlagt revet ned, men de er åbne for at finde alternative lokaler i Gellerup derefter, hvis hostellet bliver en succes.

csj


Publiceret: 10. Januar 2017 15:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt