Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Aarhus 2017: Afslutningsceremoni i Hvide Sande og 60 gratis koncerter i Aarhus

Europæisk Kulturhovedstadsår slutter i hver sin ende af Region Midtjylland


 

Finalen bliver både poetisk og festligt.

Sådan lyder det fra Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, der markerer afslutningen på kulturhovedstadsåret 9. december.

Dagen begynder med en afslutningsceremoni i Hvide Sande og slutter i Aarhus om aftenen med over 60 gratis koncerter. 

LÆS OGSÅ: Kulturåret batter - turisterne valfarter til Aarhus

På havnen i Hvide Sande mødes repræsentanter fra hele Region Midtjylland, oplyser Europæisk Kulturhovedstad i en pressemeddelelse.

"Vi samler vi alle de positive energier fra vores fantastiske år og sender dem frem til 2018 og næste års europæiske kulturbyer Leeuwarden (Holland) og Valletta (Malta). På havnen deler publikum en poetisk og musikalsk stund, hvor musik, bevægelse og lys udgør baggrunden, når vi sender vores budskaber og håb for fremtiden videre ud i Europa," siger Rebecca Matthews, administrerende direktør for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Borgmester i Ringkøbing-Skjern, Iver Enevoldsen, ser frem til afslutningen 9. december.

"Vi er stolte over, at Hvide Sande danner rammen om afslutningen på kulturhovedstadsåret, hvilket også er et vidnesbyrd om det store engagement, der er lagt i Aarhus 2017 lokalt hos os. Nu går vi efter at skabe en flot og helt unik eftermiddag, hvor de mange tusinde, der forventes til eventen, får en varm og vedkommende oplevelse," siger Iver Enevoldsen, borgmester i RingkøbingSkjern Kommune.

LÆS OGSÅ: Aarhus 2017 - se fotos fra åbningsoptoget

Den anden del af fejringen begynder på Mellemarmen på havnen i Aarhus, hvor publikum mødes for at mindes et år i lyd og billeder. Herefter overlades scenen til de mange bands, spillesteder og andre venues, som sætter strøm til over 60 gratis koncerter med danske og internationale bands. En hyldest til byens musikalske DNA.

"Vi har valgt at skabe en afslutning, som både rummer en højtidelig ceremoni, hvor vi hylder året som Europæisk Kulturhovedstad, og samtidig skaber vi en fest, hvor folk kan slippe glæden fri, danse og lytte til en masse god musik. Afslutningen bliver på mange måder anderledes end åbningen, men folk kan stadig forvente en fælles, festlig afslutning på vores år. Så kom og vær med til at fejre det," siger administrerende direktør Rebecca Matthews. 

Den 9. november præsenterer Aarhus 2017 det fulde program for afslutningen.

jr


Publiceret: 09. Oktober 2017 06:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt