Bandemedlemmerne forsøgte at flygte, da politiet dukkede op.
Bandemedlemmerne forsøgte at flygte, da politiet dukkede op.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bandeopgør i Aarhus V: Flere lovovertrædelser, zoneforbud og overfald




Østjyllands Politi modtog torsdag eftermiddag flere anmeldelser om, at flere personer udviste såkaldt 'utryghedsskabende adfærd' i Bispehaven. I løbet af eftermiddagen og aftenen havde politiet i flere omgange været i kontakt med de personer, der blevet visiteret og bedt om at opføre sig ordentligt, da de ellers ville blive anholdt. Denne opfordring bliver ikke fulgt, og derfor blev der omkring klokken 19.30 iværksat en større indsats i området. Det førte til, at 13 personer i alderen 18-24 år med relation til bandemiljøet blev anholdt


Lovovertrædelser førte til zoneforbud

Fem blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, én blev sigtet for overtrædelse af maskeforbud, fire blev sigtet for, som anholdte, at forsøge at flygte fra politiet, og de øvrige tre blev anholdt på politiloven.

Alle er blevet løsladt igen, men sigtelserne opretholdes. Otte af de 13 anholdte fik desuden udstedt et zoneforbud. Det betyder, at de nu har forbud mod at opholde sig i området i Bispehaven. Dermed har man indtil videre udstedt 23 zoneforbud til personer fra bandegrupperingerne, der har udvist utryghedsskabende adfærd i bestemte områder, oplyser Østjyllands Politi.


Ukendte gerningsmænd overfaldt 23-årig

Cirka fem timer senere var den gal igen, da Østjyllands Politi modtog en anmeldelse om et overfald på en parkeringsplads på Hammershusvej i Aarhus Vest. En 23-årig mand sad sammen med en kammerat i en bil, da ukendte gerningsmænd knuste flere ruder i bilen, hev den 23-årige ud af bilen og slog ham flere gange i ansigtet og på kroppen. Sagen er ved at blive efterforsket, men man regner med, at episoden har relation til den igangværende bandekonflikt, oplyser Østjyllands politi.

mj


Publiceret: 28. Juli 2017 11:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!