Modelfoto
Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Beskidt tricktyveri i Galten: Kvinde fik hældt ketchup på sig og stjålet sit dankort

Tricktyvene har hævet penge på dankortet, de stjal fra kvinden under påskud af at hjælpe hende


En 66-årig kvinde blev torsdag udsat for et bogstaveligt talt beskidt tricktyveri på gaden i Galten.

Det skete i Nørregade, hvor kvinden var på vej ind i en lejlighed, da en mand og en kvinde henvender sig til hende og angiveligt overhælder hendes jakke med ketchup.

De forestiller sig at være venlige og hjælper kvinden med at tørre ketchuppen af jakken. Det var dog knap så venligt ment, for hjælpsomheden var et påskud til at stjæle et dankort fra pungen, som der er hævet penge på. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Episoden er også beskrevet i et opslag på Facebook, hvor kvindens datter fortæller om episoden, der skete ved datterens lejlighed i Galten. Hendes mor, den 66-årige kvinde, er fra Suldrup, oplyser politiet.

De to tricktyve beskrives som:

A: Mand, mindst 185 centimeter høj, slank, rød trøje, brugte briller, muligvis østeuropæer

B: Kvinde, mørk i huden, mørke øjne og mørkt hår sat op i en hestehale. Mørk jakke

Tricktyveriet skete torsdag ved 11-tiden og blev anmeldt klokken 11.22.

 


Publiceret: 03. November 2017 09:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt