Foto: Øxenholt Foto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bevidst påkørsel i Aarhus V: 38-årig mand er uden for livsfare

Politiet er stadig på jagt efter gerningsmanden


Den mand, der onsdag formiddag klokken 11.41 blev påkørt af en bil på Hasle Centervej i Bispehaven i Aarhus V, er uden for livsfare.

Det oplyser Østjyllands Politi, som fortsat gerne hører fra vidner, der har set påkørslen eller har oplysninger i sagen. Vidner kan ringe på tlf. 114.

Politiet efterforsker sagen og er stadig på jagt efter gerningsmanden, hvorfor ingen endnu er sigtet for påkørslen.

LÆS OGSÅ: Mand i kritisk tilstand efter bevidst påkørsel i Bispehaven

Alt - heriblandt vidneudsagn - tyder på, at manden bevidst blev påkørt. På grund af efterforskningen kan politiet ikke oplyse yderligere på nuværende tidspunkt.

Det var en 38-årig mand, der blev påkørt i Bispehaven, og han har ifølge politiet pådraget sig nogle hovedskader. Hans tilstand er dog stabil.

Det er Østjyllands Politis umiddelbare vurdering, at der sandsynligvis er tale om interne stridigheder, der ikke har relation til bandekonflikten.

dp

Foto: Øxenholt Foto

Publiceret: 08. November 2017 15:52

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt