72-årige Jairzinho scorede syv gange på vej til VM-guldet i 1970 og driver i dag et fodboldakademi i Rio.
72-årige Jairzinho scorede syv gange på vej til VM-guldet i 1970 og driver i dag et fodboldakademi i Rio.
Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Brasiliansk fodboldlegende besøger Gellerupparken

Verdensmester fra 1970 Jairzinho åbner årets fodboldskole 31. juni



Gellerupparken i Aarhus får i slutningen af juli besøg af en af de bedste fodboldspillere i VM-historien, når brasilianeren Jairzinho åbner en DBU get2fodboldskole, som er en fodboldskole for børn i udsatte boligområder.

Jairzinho og Pelé var de helt store stjerner på det brasilianske landshold, der vandt VM-guld i 1970 i Mexico.

Det hold bliver af mange betragtet som verdens bedste landshold gennem tiderne, og Jairzinho scorede i samtlige kampe ved den VM-slutrunde – noget ingen anden spiller har formået før eller siden.


Driver fodboldakademi

I dag driver 72-årige Jairzino et fodboldakademi i en favela (slumkvarter) i Rio og dedikerer meget af sin tid på at give socialt udsatte børn et bedre liv via fodbold.

Det samme er grundtanken i DIF's arbejde med at styrke idrætsforeninger i socialt udsatte boligområder, DIF get2sport.

Jairzinho bliver på turen til Danmark ledsaget af Lucas fra sit favela-fodboldakademi, og Lucas vil deltage på DBU get2fodboldskolen hos klubben ACFC i Gellerupparken.

Fodboldskolen i Gellerupparken er en af 12 DBU get2fodboldskoler, som giver børn fra mindre ressourcestærke familier mulighed for at få oplevelsen af at deltage på en fodboldskole.

jesl


Publiceret: 10. Juli 2017 14:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!