Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Pengene har det bedst i borgernes lommer

Ida Bihl, byrådskandidat, Liberal Alliance

Du er ekspert i eget liv. Det er den overbevisning, jeg har, som et ungt liberalt individ.

Jeg tror på, at du selv bedre ved, hvad der giver dig værdi i hverdagen, end politikerne inde på rådhuset. Det er derfor en prioritet for Liberal Alliance at få kigget på kommuneskatten, som vi ønsker sænket.

En skattelettelse på 1%-point i Aarhus Kommune betyder mere luft i økonomien, og derved flere muligheder for alle borgere i Aarhus Kommune.

Det er nemlig helt fair, at lade borgerne beholde lidt flere af deres egne hårdt tjente penge. Ifølge vores plan, vil der være følgende resultater ved en sådan lettelse:

- LO-par: 4.661 kr.

- Funktionær-par: 7.596 kr.

- Direktør-par: 11.607 kr.

- Kontanthjælps-par: 2.654 kr.

Ligeledes vil den udeboende studerende med et fritidsjob kunne se frem til 1.478 kr. mere om året, imens et pensioneret ægtepar kan regne med 1.838 kr. årligt i sparet skat.

Pengene skal blandt andet komme fra at bruge mindre på administration og bureaukrati, øget brug af private leverandører og ikke mindst fra almindelig økonomisk mådehold.

Det er jo trods alt andre menneskers penge, vi arbejder med i kommunalbestyrelsen.


Publiceret: 11. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt