Foto: Danni Paulsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Direkte i fængsel: Kvinde blev taget på fersk gerning efter indbrud i villa

Det var kort proces for en 40-årig kvinde, der torsdag begik indbrud i Aarhus V


En 40-årig kvinde fik fredag en straksdom på tre måneder under et grundlovsforhør i retten i Aarhus.

Kvinden blev torsdag eftermiddag snuppet med en masse tyvekoster fra et indbrud i en villa på Januarvej i Aarhus V.

Det var en borger, der klokken 15.45 adviserede politiet om kvinden, som han mente opførte sig mistænkeligt.

Han havde set kvinden i flere omgange placere tasker, kufferter og en cykel på hjørnet af Haslegårdsvej og Januarvej, hvilket han fandt mistænkeligt. Manden spurgte, hvad kvinden lavede, og om det var hendes ting. Hun svarede, at hun lige havde købt det, men han syntes, hun opførte sig underligt, så han ringede til politiet.

I samme øjeblik kom en patruljebil kørende forbi, som han fik vinket ind til siden. Politiet gennemgik indholdet i taskerne og fandt blandt andet personlige dokumenter, hvor det fremgik, at de stammede fra en villa på Januarvej.

Da politiet undersøgte villaen nærmere, kunne man se, at der var brudt et vindue op, og at huset var gennemrodet.

dp


Publiceret: 16. Juni 2017 13:39
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
JP Aarhus
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt