Foto: Østjyllands Politi
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Efter klager over chikanekørsel i Aarhus V: Politiet beslaglægger scootere og knallerter

I alt otte knallerter og scootere blev fjernet fra vejene


Søndag aften og mandag morgen reagerede Østjyllands Politi på flere anmeldelser om chikanekørsel i Toveshøj og Gellerup i det vestlige Aarhus.

Politiet startede indsatsen søndag aften, da de efter en målrettet indsats beslaglagde to knallerter. Det førte til en del utilfredshed og diverse tilråb mod politiet.

Indsatsen blev fulgt op mandag morgen, hvor politiet gik metodisk til værks og beslaglagde yderligere seks knallerter og scootere i blandt andet kældergange i området.

Politikommissær Jens Espensen er tilfreds med indsatsen.

"Nu er der færre køretøjer at køre chikanekørsel med, og samtidig får vi sendt et signal om, at det har konsekvenser at køre som en vild til fare for andre mennesker," siger Jens Espensen i en pressemeddelelse.

dp


Publiceret: 08. Maj 2017 15:20
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere