Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Endnu et pirattaxa-tyveri: Dansende mænd stjal dankort fra fuld mand

Tricktyve hævede flere tusinde kroner fra 21-årigs dankort


En 21-årig mand fik stjålet sit dankort efter et noget særpræget tyveri lørdag morgen kl. 4.00 på en tankstation på Søren Frichs Vej i Aarhus.

Den unge mand havde været til fest og var meget beruset, da han sad og ventede på en bus på Park Allé.

En bil med to mænd holdt pludseligt ind ved stoppestedet og spurgte, om de skulle køre den 21-årige hjem. Det sagde han ja tak til.

Kort efter holdt mændene ind på en tankstation på Søren Frichs Vej og bad den 21-årige om at betale. Mens han satte dankortet i automaten og tastede koden, stod de to mænd tæt på ham.

Da de havde tanket, bød de tilsyneladende venlige mænd den 21-årige op til dans. De dansede allesammen tæt på hinanden rundt på tankstationen. Herefter blev den 21-årige kørt hjem.

Først noget senere opdagede den unge mand, at hans dankort manglede. Det viste sig, at de to danseglade mænd havde brugt flere tusinde kroner på kortet.

Østjyllands Politi opfordrer kraftigt til at være meget skeptisk, hvis man bliver tilbudt et lift af fremmede om aftenen/natten. Tag en bus, ring efter en taxa eller en, du kender, lyder opfordringen.

dp


Publiceret: 19. Juni 2017 11:05

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt