Foto: Local Eyes
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Endnu et skyderi i Aarhus V: Skud affyret ved Bazar Vest - politiet leder efter to mænd på scooter

Ingen personer blev ramt ved skyderiet, oplyser politiet. Se flere fotos og video på Localeyes.dk


Uroen ulmer fortsat i det vestlige Aarhus, hvor en bandekonflikt er under opsejling. I weekenden blev der ad flere omgange affyret skud, og igen tirsdag aften var der en skududveksling - denne gang ved Bazar Vest på Edwin Rahrs Vej. 

Østjyllands Politi modtog klokken 19.15 en anmeldelse om, at der skulle være afgivet et skud bagved bazaren. Ingen personer er blevet ramt. 

Vidner forklarer ifølge politiet, at man ved stedet har set to mænd på en scooter med et våben - de to er politiet selvfølgelig meget interesserede i at tale med.

Ikke så langt fra stedet, hvor der skulle være afgivet skud, har der her til aften været holdt en anmeldt demonstration mod bandemiljøet. Demonstranterne afsluttede demonstrationen klokken 19.30. Der er dog ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der er nogen sammenhæng mellem demonstrationen og skudafgivelsen, lyder det fra Østjyllands Politi, som oplyser, at der bliver foretaget undersøgelser og afhøringer i området.

dp

Se flere videoer på localeyes.dk.


Publiceret: 06. Juni 2017 22:23
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere