Åbning af Power i Viby
Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kilometer lange køer til ny butik: Se 20.000 tilbudsjægere gå shop-amok


 

Det blev på mange måder en rekord-dag, da elektronikkæden Power lørdag åbnede et nyt varehus i Mega Syd ved Aarhus. Bedømt ud fra køen af mennesker, skulle man nærmest tro, det var landets første elektronikforretning, der var åbnet. Over 4.000 tilbudsjægere stod i kilometer lange køer i gaderne frem til hovedindgangen lørdag morgen, og da dagen var omme, kunne man konstatere, at over 20.000 gæster havde deltaget i åbningsfesten.

"Det er helt vanvittigt. Åbningen her i Aarhus overgår vores vildeste forventninger. Klokken 07 slog vi kø-rekord med 4.500 gæster, klokken 18 overgik vi den forventede omsætning på 15 millioner kroner og ramte 20 millioner kroner for hele dagen – og vi har aldrig haft så mange besøgende i et varehus på bare én dag," siger direktør hos Power, Jesper Boysen, der vurderer, at interessen for det nye varehus skyldes, at Aarhus har været præget af alt for lidt konkurrencen inden for elektronik og hvidevarer.

Gennem lørdagen blev der blandt andet solgt 732 bærbare computere, 609 fladskærms-tv og hele 973 mobiltelefoner, hvilket er mere end en solgt mobiltelefon i minuttet. Og der er, ifølge Jesper Boysen, stadigvæk masser af kø-tilbud tilbage i dag søndag, hvor varehuset også holder åbent.

Pressefoto

Pressefoto

Pressefoto

Pressefoto

Publiceret: 05. Februar 2017 11:51
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
JP Aarhus
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere