Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Købte øl på tank og blev taget for spirituskørsel

Borger fulgte efter bilist, der købte øl og virkede påvirket


En 44-årig mand blev i nat klokken 03.27 anholdt og sigtet for spritkørsel på Hasle Ringvej i Aarhus N. Anholdelsen skete efter et tip fra en borger, der havde set bilisten købe en øl på en tankstation på Paludan-Müllers Vej.

Borgeren syntes, bilisten virkede påvirket, så han fulgte efter ham og kontaktede samtidig politiet, der med hjælp fra borgerens anvisninger standsede den 44-årige mand på Hasle Ringvej.

LÆS OGSÅ: Letbanetog stødte sammen med personbil

Han indrømmede, han havde fået for meget at drikke, og at han heller ikke havde kørekort. Den 44-årige mand blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og for at køre uden kørekort.

Det oplyser Østjyllands Politi.

jr

 


Publiceret: 06. December 2017 14:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus