Foto: Michael Wulff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kødkrog, økse, peberspray og pistoler: Så mange våben har politiet beslaglagt i Aarhus V

Politiet er tilfreds med effekten af at have oprettet visitationszone i det vestlige Aarhus


Visitationszonen i Aarhus Vest er et godt ekstra værktøj i bekæmpelsen af bandekonflikten, lyder vurderingen fra Østjyllands Politi en uge efter indførslen.

I alt har Østjyllands Politi visiteret 90 personer den seneste uge, hvilket har resulteret i fund af flere våben. Samtidig gør visitationszonen det mindre bøvlet for politiet at foretage visitationerne, lyder det i en pressemeddelelse.

"Visitationszonen er én af en række politi-indsatser i området, og vi er fint tilfredse med resultatet. Vi går målrettet efter at fjerne alle våben fra gaden, og samtidigt sender vi et signal til bandemedlemmerne om, at der er stor chance for, at de bliver taget, hvis de går rundt med våben på sig i Aarhus Vest," siger vicepolitiinspektør René Raffo. 

Østjyllands Politi har også foretaget en lang række anholdelser, ransagninger ogvisitationer uden for selve visitationszonen. I alt har politiet siden konfliktens begyndelse omkring 26. maj konfiskeret: 

  • 13 skydevåben
  • 48 stikvåben
  • 21 slagvåben
  • 11 peberspray
  • 1 økse 
  • 1 kødkrog

Derudover er der også fundet en del narko forskellige steder i Aarhus Vest.  

Østjyllands Politi fortsætter indsatsen i området, og visitationszonen fortsætter foreløbigt frem til og med 24. juli. 

"Det er ikke visitationen alene, der giver resultater. Det er et længere træk med dygtige efterforskere, ransagninger, anholdelser og i det hele taget godt politiarbejde og samarbejde med kommune og lokalsamfund. Men visitationerne er et vigtigt redskab for at få fjernet de våben, der bliver brugt i konflikten," konkluderer vicepolitiinspektør René Raffo. 

dp


Publiceret: 03. Juli 2017 08:34

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!