Børneorkestret MusikSak kan opleves ved en koncert lørdag 25. marts.Pressefoto
Børneorkestret MusikSak kan opleves ved en koncert lørdag 25. marts.Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Koncert med børneorkestret MusikSak

Børn fra 1.-6. klasse på Hasle Skole giver koncert og spiller bl.a. klassisk musik


MusikSak er et børnestrygerorkesterprojekt på Hasle Skole, hvor børn fra 1.-6. klasse i fællesskab lærer at spille på strygeinstrumenter.

Målet med MusikSak er at fremme samarbejde og respekt børnene imellem på trods af væsentlige forskelle i alder, religion og kultur.

Nu kan børnene opleves live, når de lørdag 25. marts kl. 14 giver koncert i Hasle Sognehus, Aarhus V.


Bredt repertoire

“Børnene har spillet sammen i knap to års tid, og sammen er de nået rigtig langt,” oplyser organist Lene Buch Rasmussen og tilføjer:

“De spiller sammen fem timer ugentligt, og de vil til denne koncert spille nogle af de værker, de har arbejdet med i den seneste tid. Repertoiret spænder bredt med værker af bl.a. Mozart og Beethoven.”

Efter koncerten bydes koncertgæsterne på en kop kaffe og der vil være mulighed for at købe kage af børnene. Hele overskuddet går til MusikSaks virke i foråret.

Der er fri entré. gs


Publiceret: 20. Marts 2017 12:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
JP Aarhus
ANNONCER
Se flere