Foto: Google Maps
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Narkopåvirket bilist stak af fra politiet: Blev fanget i Fakta-varestand

25-årig mand blev sigtet for en række lovovertrædelser


En 25-årig mand fra Aarhus gjorde natten til mandag et ihærdigt forsøg på at slippe væk fra politiet, men han endte med at blive snuppet ved en overdækket varestand ved Fakta på Viborgvej i Hasle, som han forsøgte at gemme sig bag.

Forinden, klokken 03.31, bemærkede en patrulje ham køre med høj hastighed ad Ryhavevej i Hasle. Patruljen eftersatte ad Bispehavevej og Kærtoften, hvor den 25-årige til sidst standsede og tog benene på nakken og gemte sig ved Fakta.

Under anholdelsen fandt politiet en butterflykniv på ham, og kort efter kunne man konstatere, at han var narkopåvirket, frakendt førerretten, og så kørte han i et uindregistreret køretøj med stjålne nummerplader.

Den unge mand har tre gange tidligere kørt bil i frakendelsestiden, så hans bil blev konfiskeret.

dp


Publiceret: 06. Februar 2017 10:35
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
JP Aarhus
ANNONCER
Se flere