Illustration af letbanen af den nye trafikterminal i Brabrand.
Illustration af letbanen af den nye trafikterminal i Brabrand.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nu kommer der gang i letbanen til Brabrand

Folketinget har sat gang i projekt letbane til den vestlige del af Aarhus


Et nyt trafikforlig sikrer penge til forundersøgelserne af næste letbane-etape i Aarhus. Etapen skal skabe en ny trafikterminal i Brabrand og sætte nye bydele på letbanenettet.

Et flertal af Folketingets partier har nemlig indgået en aftale om den kollektive trafik i Danmark, der blandt andet sætter gang i miljøundersøgelserne og de detaljerede forundersøgelser af en letbanelinje fra Aarhus Ø til Brabrand.

Forligspartierne har afsat 40 millioner kroner til forundersøgelser og VVM undersøgelse af den nye etape samt forundersøgelser af en ny terminal i Brabrand, der kobler letbanen op på regionaltog, fjerntog og busser.

Aarhus' rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S) er glad for Folketingets ønske om at støtte forundersøgelserne.

”Det er glædeligt, at vi har et flertal i Folketinget, der gerne vil hjælpe Aarhus og Østjylland til at skabe en mere velfungerende og effektiv by-region, der udleder mindre CO2 og bliver bedre til at genere vækst og arbejdspladser,” siger Kristian Würtz.

Aarhus Kommune har allerede haft de forudgående høringer og er klar til snart at sætte gang i VVM-undersøgelserne, der forventeligt vil tage mere end et år.

cko


Publiceret: 10. Februar 2017 11:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere