Den administrerende direktør i Power, Jesper Boysen, er en begejstret mand i disse dage. Lejekontrakten er nemlig underskrevet til kædens butik nummer to i Aarhus. Den kommer til at ligge i Anelysparken i Tilst.
Den administrerende direktør i Power, Jesper Boysen, er en begejstret mand i disse dage. Lejekontrakten er nemlig underskrevet til kædens butik nummer to i Aarhus. Den kommer til at ligge i Anelysparken i Tilst.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nu ligger placeringen fast: Her åbner Aarhus' næste Power

Elgiganten får konkurrence i Tilst. Power åbner nemlig sin butik nummer to i Aarhus inden længe


Det har længe ligget fast, at elektronikgiganten Power ønsker at åbne en forretning i Tilst, og nu bliver det til virkelighed, afslører den administrerende direktør, Jesper Boysen, til Lokalavisen Aarhus:

“Blækket er kun lige tørt på lejekontrakten,” siger han med et grin, før han forklarer, at den nye butik kommer til at ligge i Anelystparken, hvor Dansk Factory Outlet har holdt til de seneste år, og hvor Electric City i sin tid huserede.

“Vi får en butik, som er knap 2.800 kvadratmeter stor. Den bliver endnu større end butikken i Viby - faktisk bliver den landets næststørste, kun overgået af Herlev,” forklarer Jesper Boysen, der ikke lægger skjul på sin begejstring:

“Det er meget glædeligt, at vi så kort tid efter åbningen i Viby nu kan afsløre placeringen af butik nummer to i Aarhus,” siger han.


Åbning inden alt for længe

Han er glad for placeringen af den nye butik i Anelystparken. Her kommer Power til at ligge klods op ad blandt andre Elgiganten og Føniks Computer.

“Det er en fantastisk placering. Det har tidligere været lidt bøvlet at komme derind, men nu er der blevet lavet en lille stikvej ind til området, så det er så nemt at komme dertil,” siger Jesper Boysen, som afslører, at åbningen bliver inden for overskuelig fremtid:

“Jeg kan helt sikkert sige, at inden alle bladene er faldet af træerne, så har Aarhus fået endnu en Power.”

Og der bliver vel åbningsfest med den sædvænlige pomp og pragt?

“Vi kan slet ikke finde ud af at lade være. Selvfølgelig skal der være en ordentlig åbningsfest. Denne gang bliver det forhåbentligt ikke helt så koldt at ligge i kø, som da Viby-butikken åbnede,” siger den administrerende direktør.


Nye ansatte og butik tre

Med en 2.800 kvadratmeter ny butik i støbeskeen skal Power nu i gang med at rekruttere et sted mellem 60-70 nye medarbejdere.

I alt kommer Power op på mere end 100 ansatte i Aarhus, hvis man tæller butikken i Viby med - en butik, som i øvrigt har fået en flyvende start, ifølge direktøren:

“Det har været fantastisk! Sikke en opbakning. Det er en ren drøm, så godt, som vi er blevet taget i mod,” siger Jesper Boysen, der nu er på jagt efter en placering i Skejby, som er det sted, kæden “er blevet forelsket i,” som han udtrykker det.


Publiceret: 14. Marts 2017 13:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
JP Aarhus
ANNONCER
Se flere