Antallet af besøgende i City Vest er faldende. Nu vil man ændre centeroplevelsen, så blandt andet får lyst til at bruge mere tid i centret.
Antallet af besøgende i City Vest er faldende. Nu vil man ændre centeroplevelsen, så blandt andet får lyst til at bruge mere tid i centret.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nu vil City Vest ændre centeroplevelsen

Antallet af besøgende i City Vest er faldende siden 2010, men centerchefen har store forventninger for fremtiden

Af Martin Jørgensen



City Vest fylder 45 år til november, og selvom enkelte lokaler står tomme i indkøbscenteret, så er Anette Vestergaard, der er centerchef i City Vest, optimistisk omkring fremtiden.

“Vi har en god, solid plan for, hvad der skal ske fremadrettet. Flere af lokalerne er allerede reserveret til nye projekter. Vi er i dialog med de nye lejere, men der vil nok altid være enkelte tomrum i centret, ligesom der er mange andre steder,” siger Anette Vestergaard.


Bag om City Vest

De første spadestik til City Vest blev taget i 1970, men det var først to år senere, at indkøbscentret stod klar.

Selve centeret blev indviet 1. november 1972, hvor folk kom langvejs fra for at opleve det nye, moderne indkøbscenter. Ved siden af centret blev der bygget kulturcenter og hotel, og i 1980 fik kunderne også mulighed for at tage i biografen.

Center Kino, som biografen blev kaldt, lukkede dog i 1989.

Siden da har City Vest været et succesfuldt indkøbscenter, men i de senere år er man dog, ligesom mange andre fysiske butikker, blevet presset af den udvikling, som eksempelvis onlinehandel har taget.

I 2010 havde man tre millioner besøgende. Det tal var sidste år faldet til 2,7 millioner.

“Vi har hos City Vest været stabile i de sidste år, men mange nye indkøbscentre, nye dagligvaretilbud og et øget onlinesalg er altsammen med til at øge konkurrencen, og det er naturligt, at vi har kunnet mærke det,” siger Anette Vestergaard.


Et moderne center

Lige nu arbejdes der på at komme med nye tiltag, som kan være med til at give kunderne en anderledes oplevelse, når de er i City Vest.

“Vi arbejder med nogle planer i og uden for centret. Her arbejder vi tæt sammen med Aarhus Kommune om alt det, der sker oppe i Gellerup, og det er selvfølgelig noget, der er rigtig spændende for os at være en del af,” siger Anette Vestergaard.

Centret har netop ændret “Baby-lounge”, hvor man har indrettet et område til eksempelvis mødre, der skal amme og forældre, der skal skifte børn. Derudover arbejdes der med loungeområde, nye cafeer og restauranter.

“Vi vil gerne udvikle vores udvalg af cafeer og restauranter. Udbuddet af mad er noget, som kunderne prioriterer,” siger Anette Vestergaard, der samtidig fortæller, at man er i dialog med emner, der skal passe til fremtidens City Vest og den kundeoplevelse, som centeret ønsker at give de besøgende.

“Vi er i dialog med nogle nye emner, der passer til vores hus i fremtiden, så vi er dækket ind på den kategori fremadrettet.”


Publiceret: 31. August 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt