Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politiet søger vidner til bandeuro, hvor mand blev bidt i skridtet


Ligger du inde med viden om det optrin, som udfoldede sig tirsdag aften på Hasle Torv, så vil Østjyllands Politi gerne høre fra dig.

Politiet er i gang med at efterforske sagen og søger i den forbindelse vidner til episoden, som var et opgør mellem to rivaliserende bander i Aarhus. Politiet er særligt interesseret i eventuelle optagede videoer fra mobiltelefoner eller lignende.

Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114. Har man billeder eller videooptagelser fra episoden kan de sendes med sikker mail til ojyl@politi.dk.

Optøjerne skete klokken 21.18 tirsdag aften. Der opstod slagsmål og flaskekast på Ryhavevej/Hasle Torv, og én person måtte på hospitalet, efter at være blevet bidt i skridtet af en hund fra egen gruppering.

Kort tid efter kom der flere patruljer til stedet, som anholdt fem personer, der alle blev sigtet for forsøg på grov vold.

De er efter politiets vurdering alle banderelaterede og blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger.

Det er fortsat usikkert, hvor mange personer der deltog i sammenstødet, men foreløbelige vidneforklaringer tegner et billede af cirka 15 til 25 personer.


Publiceret: 27. Juli 2017 14:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!