Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Præsteklumme:Tillid

Af sognepræst Rebecca Holst Andersen, Harlev-Framlev

På søndag hører vi fra landets prædikestole historien om Jesu tilsynekomst på bjerget. Jesus viser sig som Guds udvalgte, og beder efterfølgende disciplene om ikke at fortælle om episoden, før end efter hans død. På den måde viser Jesus tillid til disciplene, stoler på at de holder ord og at de holder mund.

Men disciplene viser også tillid til Jesus. Ved at turde tro på det de har set, også uden at forstå det. For det de lige har oplevet må have været vildt mærkeligt, mystisk og storslåen. De må have haft en lyst til at råbe det fra bjergtoppe, men de gør det ikke. De er tro mod den tillid Jesus har vist dem, og lader tilliden til Jesus komme højere end deres eget ønske om genfortælling og forståelse.

I dag er tillid et begreb som vi ofte taler om. Både i samfundet – hvor vi f.eks. skal have mere tillid til offentlige ansatte; men også i venskaber og parforhold hvor tilliden ofte italesættes som forudsætningen.

Men en ting er, at have tillid til alt det vi forstår og begriber, noget andet er at turde vise tillid til et andet menneske når ikke vi forstår hvad de gør f.eks. når de udfører en handling der for os virker ulogisk eller siger noget der ikke umiddelbart giver mening for os.

Når vi så alligevel vælger at turde tro på dem, så er det, at vi viser tillid. Tillid til vores medmenneske, og til den relation vi har. Når vi tør stole på hinanden uden fuldt at forstå, men alene fordi vi vælger at gå tillidens vej da viser det menneskelige bånd sig fra sin stærkeste side.


Publiceret: 04. Februar 2017 07:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
JP Aarhus
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere