Frederik Stampe kører motocross, selvom han har en medfødt hjertefejl. Nu har forældrene startet Race4Hearts. Foto: Martin Jørgensen
Frederik Stampe kører motocross, selvom han har en medfødt hjertefejl. Nu har forældrene startet Race4Hearts. Foto: Martin Jørgensen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Race4Hearts kører penge hjem til Børnehjertefonden

Foreningen Race4Hearts er startet af familien Stampe, hvor motocross og Børnehjertefonden går hånd i hånd

Af Martin Jørgensen



Frederik på otte år virker udadtil som en ganske almindelig dreng. En lyshåret knægt med et bredt smil og masser af energi. Men han dyrker en sport, som de færreste af vennerne gør, nemlig motocross.

“Det er sjovt, fordi det går så hurtigt. Jeg elsker fart,” siger Frederik Stampe inde bag den farverige hjelm: “Hvis jeg hamrer igennem her, så kører jeg måske 50 kilometer i timen,” fortæller Frederik og peger ud mod vejen, som ligger lige ved siden af familiens hus.

Da Frederik var fem år gammel tog hans far, Martin Stampe, ham med ud til Grimhøj Motocrossklub, som ligger tæt på familiens hus i Brabrand. Martin har overhovedet ingen erfaring med motocross, men sammen tog de chancen og prøvede det af.

“Det at kunne give ham noget, hvor han får stimuleret hans behov for, at der skal ske noget hele tiden, var bare oplagt,” siger Martin om grunden til, hvorfor han gav sønnen mulighed for at kunne drøne afsted på den tohjulede. Noget, som familien fra Brabrand, ikke havde forestillet sig kunne være realistisk tilbage i 2008, hvor Frederik blev født med en alvorlig hjertefejl.


Race4hearts

Kort efter Frederiks fødsel fandt lægerne ud af, at han havde en hjertefejl kaldt biscuspid, hvor aortaklappen er udviklet forkert. Desuden har Frederik en forsnævring i hjertet, men ikke noget, der er livstruende. Alligevel bliver der holdt øje med Frederik, hvor han skal til tjek på sygehuset.

”Frederiks hjertesygdom er heldigvis ikke så alvorlig, som mange andres er. Vi er så glade over, hvad han formår i dag, når vi tænker på, hvor nervøse vi var for år tilbage,” fortæller Martin Stampe, som fandt på ideen til at starte 'Race4Hearts'.

En forening, der støtter børn med hjerteproblemer gennem samarbejde med Børnehjertefonden. Foreningen arrangerer forskellige fundraising-events, herunder salg af armbånd.

“Vi håber, at vi med Race4Hearts kan medvirke til at øge fokus på hjertebørnene og rejse økonomisk støtte, så man giver familier med hjertebørn de bedste forudsætninger for at komme igennem en svær tid.”

Familiens skur er præget af motocross, og det er da også en sport, som har bragt far og søn endnu tættere på hinanden. Foto: Martin Jørgensen
Familiens skur er præget af motocross, og det er da også en sport, som har bragt far og søn endnu tættere på hinanden. Foto: Martin Jørgensen

Gøre op med fordomme

Alt overskuddet fra de forskellige projekter igennem Race4Hearts går ubeskåret til Børnehjertefonden.

“Vi har ikke sat os ultimative visioner for Race4hearts, og hvad det skal blive til på længere sigt. Noget fungerer, og andet gør ikke. Men vigtigst af alt, så handler vorres koncept om at tro på sig selv samtidig med, at man bekymrer sig om andre,” siger Martin Stampe, som godt er klar over de fordomme, som mange hold har til motocross og motorsport i det hele taget.

“Motocross kan udefra virke som en individualistisk sport. Men i virkeligheden er der ingen kørere, der kan klare det selv. Man har et kæmpe team bag sig både på senior- og ungdomsniveau,” fortæller Martin Stampe od uddyber:

“Race4Hearts er med til at signalere, at selvom motocross udadtil ligner en individualistisk sport, så bekymrer vi os om andre end dem, der lige kører. Det det er lige netop det, som vi gerne vil vise med vores initiativ.”


Publiceret: 03. November 2017 12:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt