Bord 3: Guld kan man finde mange steder, og det spiller godt sammen med rosa. Lav eventuelt et print af menukortet.
Bord 3: Guld kan man finde mange steder, og det spiller godt sammen med rosa. Lav eventuelt et print af menukortet.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sådan pynter du nytårsbordet

Brabrand-pigen Pernille Bach Heinel fra virksomheden Paperdeluxe.dk kommer her med tre bud på nytårsbordet





Nu er julen overstået, og nytåret venter lige om hjørnet. En højtid der for de fleste er lig med lækker mad og flot borddækning.

Men inden du gemmer julepynten alt for langt væk, så kan den faktisk bruges til at lave et flot nytårsbord. I hvert fald i to af de tre forslag, som Pernille Bach Heinel fra Paperdeluxe.dk giver her.


Bord et - det klassiske

Tag tre servietter og fold ind i hinanden som på billedet. Det giver en vild effekt, som Pernille Bach Heinel siger.

“Det her bord kører i stjerner, som er blevet ekstremt populære. Det er holdt i sort og sølv, og kan meget nemt piftes endnu mere op med mere nytårsgejl. Der er også mulighed for at putte kugler på træet og på bordet. Gå i haven og find nogle grene og brug spraymaling. Prøv at arbejde med højderne - det giver noget dynamisk til bordet,” forklarer indehaveren af Paperdeluxe.dk, der er en virksomhed, der sælger alle mulige former for papir-ting til højtider og festlige begivenheder.

Bord 2: Print selv nogle motiver ud på transparent papir som her, hvor der står godt nytår og 2017. Det giver en god effekt, når der kommer fyrfadslys i.
Bord 2: Print selv nogle motiver ud på transparent papir som her, hvor der står godt nytår og 2017. Det giver en god effekt, når der kommer fyrfadslys i.

Bord to - det friske

Her er der knald på farverne. Prikker er ifølge Pernille Bach Heinel det helt store hit.

“Det her er et bord til dem, der trænger til noget nyt. Pomponerne er et hit, og det er en fed detalje, som gør forskellen.”

Bord 1: Køb eventuelt et spejl. Det er med til at pifte bordet op.
Bord 1: Køb eventuelt et spejl. Det er med til at pifte bordet op.

Bord tre - det glamourøse

Gammel-rosa er voldsom populær og er her brugt sammen med guld.

“Dette bord er eksklusivt og anderledes. Og man kan også sagtens bruge nogle guldgrene. En flot detalje er at sætte bordkort på, også selv om man ikke er mange,” siger Pernille Bach Heinel.

Hun opfordrer også til, at man husker resten af lokalet - ikke kun bordet. Det er yderst vigtigt, da der helst skal være nytår over alt.

Det meste af det, der er på billederne kan købes hos paperdeluxe.dk.

Tag et glas og vend det på hovedet. Sæt et bloklys på foden og fyld noget pynt ind i glasset - kun fantasien sætter grænser.
Tag et glas og vend det på hovedet. Sæt et bloklys på foden og fyld noget pynt ind i glasset - kun fantasien sætter grænser.

Publiceret: 29. December 2016 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere