Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Voldsom chikane i bus og på vej: 18-årig fik slag med softgun-skæfte og Til Salg-skilt

18-årig måtte syes for flere flænger i ansigtet efter overfald


En 18-årig mand mødte mandag aften ind på politistationen for at anmelde et overfald begået ved 18-tiden på Haslevej i Åbyhøj.

Den 18-årige mand var ifølge sin forklaring på vej hjem med buslinje 15, da to unge mænd satte sig overfor ham. Den ene satte sit ene ben imellem den 18-åriges ben, og da den 18-årige bad ham om at flytte det, blev manden og hans ven aggressive, og der opstod "dårlig stemning".

De to mænd begyndte at skyde små papirsklumper efter den 18-årige, der gjorde det samme tilbage. Efter lidt mundhuggeri stod den 18-årige af ved sit hjem, og de to mænd fra bussen fulgte efter.

LÆS OGSÅ: Ung mand sigtet for grov vold: Slog og væltede sin far ned ad trappe på værtshus

Her slog de den 18-årige i baghovedet med skæftet på en softgun og tog et Til Salg-skilt, der stod i nærheden og slog ham med. De to mænd stak af, og en ældre dame kom ud fra sit hus og hjalp den 18-årige hjem.

Han fik ved overfaldet hudafskrabninger på maven og nogle flænger i hovedet, der skulle sys.

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der har set overfaldet eller episoden i bussen, eller som ved, hvem de to personer er.

De beskrives som værende:

A:

  • Arabisk af udseende
  • Tynd
  • Højere end 175 cm høj
  • ca. 18 år
  • Kort hår i siderne, mørkt krøllet hår i toppen
  • Iført sort joggingtøj og sorte Nike-sko

B:

  • Arabisk af udseende
  • Tynd
  • Lyseblå øjne
  • ca. 18 år
  • Markeret ansigt
  • Iført mørk Armani dynjakke

dp


Publiceret: 10. Oktober 2017 10:49

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt